Energi Fyn Fibermagasin 2020 - Flipbook - Side 42
T E M A : PODCAST
LÆKKER LYD
FRA LOMMEN
Podcast er det nye sort. Flere og
flere danskere er begyndt at lytte til
fortællinger, dokumentarer og debatprogrammer on-demand.
I bilen, på løbeturen og under rengøringen. Den danske
befolkning er i stigende grad begyndt at lytte til podcast.
Når vores hænder og øjne er optaget af andre ting, kan vi
tage et par høretelefoner på, stikke mobilen i lommen, og
lade os underholde, få ny viden eller forundres samtidig.
Podcast minder om radio, men adskiller sig alligevel. En
podcast kan downloades, og du kan lytte præcis, hvor og
hvornår det passer dig, uden at være afhængig af hvilket
tidspunkt på dagen dit yndlingsprogram er i æteren. Du
kan trykke play og stop, akkurat når det passer dig.
Og så kan podcast noget helt andet. Det fortæller Dorte
Palle, tidligere chef i DR Kultur, som i dag er direktør i
Rakkerpak Productions, der laver podcasts. Hun har desuden grundlagt Nordic Podcast Academy sammen med
en kollega.
42
magasin 2020