Energi Fyn Fibermagasin 2020 - Flipbook - Side 43
Navn: Dorthe Palle
Direktør i Rakkerpak Productions
Foto: Bjarke Ahlstrand
”Det serielle fungerer super godt på podcast. Man skal
ikke vente en hel uge med at lytte til sit yndlingsprogram,
men bare gøre det, når man har tid og lyst. Ligesom når
man bingewatcher tv serier, så har podcasten den samme
dragende effekt.”
Med det serielle mener Dorte Palle, at en podcast gerne
udkommer som en serie, der over en række episoder går
i detaljen med et emne. Det kan være en kriminalhistorie,
en hobby som fx håndarbejde eller fortællingen om den
første månerejse. Selve måden, indholdet præsenteres
på, kan også adskille sig fra almindelige radioprogrammer.
”Man kan tillade sig andre ting på podcast. Værten bliver
mere fortrolig med publikum, fordi det ikke nødvendigvis
sendes til den store masse, men til en udvalgt skare. Så
der opstår en stærk forbindelse af intimitet mellem værten
og lytteren,” forklarer Dorte Palle.
Podcast boomer – men hvorfor nu?
Det er udbredelsen af smartphones, der har fået podcast
til at eskalere. Stille og roligt er udvalget af podcast steget, samtidig med at der er kommet apps, der gør det let
at finde og lytte til sine yndlingspodcast.
››
HVAD ER EN PODCAST?
Ordet ’podcast’ var oprindeligt en sammentrækning af ordene ’iPod’ og ’broadcasting’ og er en lydoptagelse, der kan
downloades på internettet. En podcast er
bygget op af episoder og er ofte en serie
på et afmålt antal afsnit. Mange radioprogrammer gemmes også som podcast,
så man kan lytte til dem on-demand.
LYT TIL PODCAST
TRIN
FOR
Der findes to måder at lytte til
podcasts på:
1. Fra en hjemmeside på din computer
2. Ved at bruge en podcast-app på din
smartphone eller tablet
1. Fra din computer:
Nogle podcasts kan du lytte til direkte fra hjemmesider på samme måde,
som når du ser tv-programmer. På DR’s
hjemmeside kan du fx lytte til radio og
podcasts. Det betyder, at du skal være
online for at lytte.
2. Fra din smartphone eller tablet:
For at lytte til podcast fra din mobiltelefon/tablet skal du bruge en podcast-app. Den fungerer som et slags
bibliotek, og herfra kan du lytte direkte,
hvis du er online, eller du kan downloade podcasts, så du kan høre episoderne
offline.
• På iPhone og iPad ligger der allerede
en app på telefonen, der hedder ”Podcasts”. I denne app kan du vælge mellem mange forskellige podcasts, og
lytte med det samme.
• På android-telefoner skal du selv installere en podcast-app. Blandt de
bedste vurderede apps er ”podcast
Go” ”Pocket Cast”, ”Castbox”, ”Podbean” og ”Overcast”, som er brugervenlige og har et godt udvalg.