Energi Fyn Årsrapport 2017 - Flipbook - Side 47
Ledelsesberetning
Samfundsansvar
hos Energi Fyn
Hos Energi Fyn er vi bevidste om, at vi som andelsejet virksomhed har et særligt
samfundsansvar. Derfor sætter vi hver dag fokus på at integrere sociale og
miljømæssige hensyn i vores forretningsaktiviteter og i dialogen med vores
interessenter. Vi ønsker at drive virksomhed på en ansvarlig måde, hvor vi viser
respekt for vores omgivelser og engagerer os i det samfund, som vi er en del af.
Vores samfundsansvar tager afsæt i vores CSR-politik, hvor vi
redegør for vores holdning og bidrag til samfundsansvar med
udgangspunkt i vores strategi samt vores værdier - Ansvarlig Engageret - Udvikling.
Strategi-2022 bygger oven på Strategi-2017 og det fundament
og de resultater, der er skabt de seneste 5 år. Strategi-2022
tager blandt andet afsæt i en række scenarier for fremtidens
energisektor og dermed også den fremtid, som Energi Fyn vil
møde. Vi vil være en del af fremtiden og fortsat gøre en forskel
og skabe værdi for vores andelshavere, kunder og medarbejdere.
Vores CSR-politik beskriver de retningslinjer, som vi har fastlagt
for løbende at udbygge vores samfundsansvar og sikre en målrettet og relevant indsats. CSR-politikken sætter fokus på sociale forhold, samfundsforhold, samarbejdsrelationer samt miljø og
klima. Inden for disse områder har Energi Fyn i 2017 iværksat
initiativer og skabt resultater, der både forretningsmæssigt og
samfundsmæssigt skaber værdi.
Med afsæt i vores solide fynske fundament er det vores overordnede mål at bidrage til fortsat udvikling og velfærd på Fyn. Vi skal
sikre, at vi fortsat har en effektiv og lønsom drift med fokus på
økonomisk ansvarlighed. Vores elnet skal fortsat være præget af
høj forsyningssikkerhed, og vores grønne investeringer skal fortsat skabe værdi.
Desuden har vores CSR-politik fokus på at sikre, at Energi Fyn
også i fremtiden er en værdiskabende energikoncern til gavn for
vores andelshavere, kunder og medarbejdere.
Vi skal også fremadrettet investere i koncernens udvikling – det
gælder både investeringer i vores organisation, i medarbejdernes
uddannelse samt i de digitale muligheder, der viser sig både internt og eksternt. Vores it- og datasikkerhed skal fortsat være
på et højt niveau, og vi skal have en klar position i energisektoren
som et af de betydende energiselskaber i Danmark.
Energi Fyn - en del af fremtiden
Som andelsejet energiselskab og med bevilling til at eje, drive og
udvikle elforsyningsnettet i et defineret område, har vi både nu
og i fremtiden en særlig rolle og et helt særligt ansvar.
I arbejdet med koncernens strategiske udvikling og i sikringen
af, at Energi Fyn er en del af fremtiden, indgår vores kunder som
et helt centralt omdrejningspunkt. Det er derfor også glædeligt,
at EPSI Ratings analyse af den danske elsektor i 2017 - for andet
år træk - konkluderer, at Energi Fyns kunder er de mest tilfredse
i branchen.
Energisektoren gennemgår i disse år store forandringer både
regulatorisk og teknologisk, ligesom kundernes behov og adfærd
ændrer sig. Vi ønsker at spille en central rolle i den udvikling og
gøre vores indflydelse gældende, så vores fundament og position i markedet til stadighed styrkes.
Vi har i 2017 arbejdet intensivt med at styrke vores kundeservice
blandt andet via nye it-løsninger og ved i højere grad at være
tilstede på forskellige platforme. Eksempelvis har vi udbygget
vores spørgsmål/svar-sektion på på hjemmesiden, således at
kunderne i langt højere grad kan finde svar deres spørgsmål også uden for åbningstid. Desuden har vi lavet en online version
af vores regning med forklarende tekster. Det giver kunderne
mulighed for hurtigt at få svar på, hvad de enkelte poster på
regningen dækker over. De forskellige tiltag resulterede blandt
I 2017 har vi fortsat arbejdet proaktivt med at udmønte myndighedernes krav og branchens tiltag, ligesom vi har støttet op omkring de energimæssige beslutninger, der pålægges branchen.
Det gælder både den grønne omstilling, opførelsen af vindkraft
samt vores bidrag til at sikre hensigtsmæssige rammer og vilkår
for reguleringen af vores energisektor.
I 2017 indledte vi arbejdet med Energi Fyns nye koncernstrategi
- Strategi-2022, der implementeres i organisationen fra 2018.
ENERGI FYN - FYNBOERNES ENERGISELSKAB
47