Aarhus report - Flipbook - Page 36
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Aarhus har en udpræget erhvervsspecialisering inden for IT/kommunikation
Beskæftigelsen i Aarhus Kommune er i udpræget grad domineret af to styrkepositioner – bygge/
bolig, der tegner sig for 20,0 procent af den private beskæftigelse og IT/kommunikation, der står
for 14,3 procent.
Den mest specialiserede styrkeposition i Aarhus Kommune er IT/kommunikation til trods for, at
andelen af kommunens beskæftigelse er større inden for bygge/bolig.
Styrkepositionsfordelingen, også kaldet ressourceområder eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en kortlægning af dansk erhvervslivs nationale styrkepositioner i eksportøjemed.
Inddelingen bryder med den traditionelle brancheinddeling, da den samler alle led i værdikæden
– altså den private beskæftigelse i primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche. Det vil fx sige både den direkte beskæftigelse i fødevarebranchen
og den afledte beskæftigelse fra fødevarebranchen. Fra jord til bord med andre ord med primære
erhverv (landbrug, fiskeri, gartneri), fremstillingserhverv (industribrancher der forarbejder fødevarer; fx slagterier, mejerier), støtteerhverv (fx produktion af køleanlæg) og serviceerhverv (detailhandel, landbrugskonsulenter mv.).
Omtrent en tredjedel af beskæftigelsen i Aarhus kommune hører under øvrige erhverv, jf. figur 5,
der indikerer den private beskæftigelse fordelt på kommunen styrkepositioner i 2018. Grupperingen øvrige erhverv består af 236 brancher, som ikke umiddelbart passer ind i andre styrkepositioner, hvorfor øvrige erhverv ikke karakteriseres som en styrkeposition.
s 36
Bygge/bolig og IT/kommunikation dominerer beskæftigelsen i Aarhus kommune, mens fødevarer
følger efter med 8,4 procent af den private beskæftigelse, jf. figur 5.