Favrskov report - Flipbook - Page 39
Der var i alt 2.669 virksomheder i Favrskov i 2018. Handel, bygge og anlæg, landbrug, skovbrug
og fiskeri og finansiering, forsikring og ejendomshandel er de største brancher med mellem 371 og
350 virksomheder. Dermed udgør disse brancher hver især omkring 13 procent af virksomhedsbestanden.
Der var 141 iværksættere i 2018. Her var videnservice den største branche med 28 iværksættere,
hvilket svarer til 19,9 procent af alle iværksættere. Virksomhederne i videnservice udgør 9,6 procent af alle virksomheder i kommunen, så her er iværksætterne altså godt repræsenteret. Handel,
bygge og anlæg, finansiering, forsikring og ejendomshandel og information og kommunikation er
også godt repræsenteret blandt iværksætterne.
Der var 22 Gazeller i Favrskov i 2018. Her er det igen handel, der er den største branche med otte
Gazeller. Bygge og anlæg er også godt repræsenteret med deres fem Gazeller. Det samme gælder
for industri med fire Gazeller.
For vækstlagsvirksomhederne var der 53 i alt. Handel og bygge og anlæg tegner sig for de fleste
med henholdsvis 12 og 10 vækstlagsvirksomheder. Landbrug, skovbrug og fiskeri har syv vækstlagsvirksomheder.
Samlet set efterlader det et billede af, at der er to udprægede vækstbrancher i Favrskov og det er
handel og bygge og anlæg.
Favrskov var i 2018 hjemsted for 3,9 procent af den samlede virksomhedsbestand i Region Midtjylland, 3,5 procent af regionens iværksættere, 4,2 procent af Gazeller og 4,7 procent af vækstlagsvirksomhederne. Der er altså relativt lidt færre iværksættere i Favrskov end i regionen, men til
gengæld er der markant flere Gazeller og vækstlagsvirksomheder. n
Der var 22 Gazeller i Favrskov i 2018. Her er det igen handel,
der er den største branche med otte Gazeller.
2 Vækstlagsvirksomheder er virksomheder, der i perioden fra 2015 til 2017 har haft en årlig gennemsnitlig vækst i årsværk på 20 procent eller derover, og i 2017 har mindst 5 ansatte. Reference:
Profilanalysen 2019
Erhvervshus Midtjylland
s 39