Favrskov report - Flipbook - Page 73
Aarhus:
•
Aktuelle og kommende:
o Ideaslab:
Filmby Aarhus’ inkubationsindsats, Ideas Lab, blev lanceret i 2017 og har siden etableret sig
som et samlingssted for digitale, visuelle iværksættere i Aarhus og Region Midtjylland.
Inkubationsmiljøet huser en lang række startups og tilbyder sparring, mentoring og workshops mm. Ideaslab er en del af Filmby Aarhus’ strategi ”The Big Picture”, der har til formål
at styrke de digitale, visuelle industrier i området. Samarbejdspartnere er Filmby Aarhus,
Aarhus Kommune, Interactive Denmark, Vision Denmark og andre interessenter i erhverv,
uddannelse og forskning. Støttes bl.a. med 250.000 årligt fra Erhvervspuljen i årene 2018-21
o Lydbyen:
Lydby-projektet arbejder på et produktionsfællesskab inden for musik og lyd. Et hus, der kan
styrke byens økosystem både kreativt og forretningsmæssigt gennem den øgede synergi, der
ligger i at dele adresse og netværk. Der skal skabes et miljø, som vækker international genklang, og som potentielt kan suppleres af andre typer virksomheder inden for lyd, fx ingeniør- og techfokuserede startups og udviklingsafdelinger. Samarbejdspartnere er Lydbyens
partnere, Aarhus Kommune og andre relevante aktører. Budgettet er uafklaret
o Headstart Fashion (HSF):
Er en del af innovationsnetværket Lifestyle and Design Cluster, og skal bidrage til fortsat
vækst og udvikling i modebranchen i Region Midtjylland. Headstart Fashion er et miljø, hvor
små og mellemstore modevirksomheder kan vokse, bl.a. med afsæt i de muligheder, som
HSF tilbyder som fx netværk, sparring og uddannelse, hvilket understøttes af Aarhus Kommune. Samarbejdspartnere er HSF, virksomheder og vidensinstitutioner, Dansk Mode og
Tekstil og Lifestyle og Design. Budgettet er uafklaret
•
Ønskede:
o Food Entrepreneurship Ecosystem (FEE) (arbejdstitel):
Formålet med dette projekt er at fastholde og udbygge den danske fødevareklynges position og styrke gennem aktivering af iværksætteri og innovation. Det er målet at skabe Danmarks største og bedste inkubator og startup accelerator via et inkubatorkoncept som ikke
tidligere er set i Danmark qua konceptets indsatselementer og aktiviteter samt partnersammensætning. Projektets fysiske omdrejningspunkt er Agro Food Park. Samarbejdspartnere er
Aarhus Universitet, VIA University College, Erhvervsakademiet, Agro Food Park, Food & Bio
Cluster Denmark, Business Region Aarhus og Aarhus Kommune. Budgettet er uafklaret.
Fremme et stærkt iværksættermiljø inden for vandteknologi: Der arbejdes for at etablere
og udvikle et fysisk ”innovationsdistrikt” for vandklyngeaktører i Aarhus, der skal fungere
som et nationalt samlingssted for et øget samarbejde mellem myndigheder, forsyninger,
forskning, virksomheder og startups inden for vandteknologi. Formålet er at etablere et fysisk
hotspot for udvikling af fælles scenarier for fremtiden og roadmaps for forskning, uddannelse,
udvikling test, demonstration og kommercialisering. Startups er en prioriteret målgruppe.
Samarbejdspartnere er virksomheder og videninsititutioner inden for vandteknologi, Aarhus
Vand, Aarhus Kommune. Budgettet er uafklaret n
Erhvervshus Midtjylland
s 73