Hedensted report (sidevis). - Flipbook - Page 12
Erhvervsmæssige styrker
– som Hedensted selv peger på
Erhvervsmæssige udfordringer
Attraktiv beliggenhed
Hedensted Kommune er en attraktiv kommune
både i forhold til erhvervslivet og som bosætningskommune. Landsplanredegørelsen har
udpeget to vækstcentre i Danmark, Øresundsregionen og Det østjyske Bybånd, der strækker
sig fra Kolding til Randers og dermed omfatter
Hedensted Kommune.
Erhvervsstruktur
Hedensted Kommunes erhvervsstruktur er
præget af meget landbrug og industri – erhverv, som er mere udsatte for nedlæggelse
eller outsourcing end de mere videntunge
virksomheder. Desuden har kommunen mange
små virksomheder og få meget store.
Kommunen oplever stor tilvækst i antal arbejdspladser. Det skyldes både eksisterende
virksomheder, der bliver større, og iværksættere, som starter nye virksomheder. Etableringen
af nye virksomheder er især sket langs motorvejen.
I Hedensted Kommune ligger flere kontorfællesskaber, hvor iværksættere og mindre virksomheder kan leje lokaler og samtidig blive en
del af et fællesskab.
På 45-60 minutter er det muligt at nå de to
lufthavne (Billund og Aarhus). Herudover
ligger Aarhus containerhavn, Horsens og Vejle erhvervshavne og Fredericia DryDock havn
indenfor 45 minutters kørsel.
Alsidige bosætningsmuligheder
Kommunen har gennem de sidste mange år
oplevet en pæn befolkningsvækst og tilflytterne
er generelt yngre og har en højere husstandsindkomst end de lokale nybyggere. Hedensted
Kommune er en af de kommuner i landet, som
har den laveste ledighed. Den lave ledighed må
anses som en fordel, men kan potentielt også
udgøre en udfordring, da det mindsker virksomheders rekrutteringsgrundlag.
Kommunens placering ved motorvejen giver
også gode muligheder for at pendle til arbejde i
andre kommuner. Således er der 12.000 borgere, som hver dag kører til en anden kommune
for at arbejde, mens 8.000 borgere pendler ind
i Hedensted Kommune. Den øvrige infrastruktur i kommunen betyder, at det er forholdsvis
nemt at komme til og fra de store nabobyer
Horsens og Vejle – også med tog. n
s 12
En stor del af detailhandlen, især inden for tøj
og sko lægges uden for kommunen og de lokale virksomheder er således både under pres fra
andre fysiske butikker og online handel. n