Hedensted report (sidevis). - Flipbook - Page 14
Iværksætterpotentiale
Indsatsen i forhold til iværksættere er et etableret tilbud i Hedensted Kommune, men det kan til
stadighed være udfordrende at ”ramme” målgruppen. Der opleves en stigende deltagelse på kurser. n
Lavt uddannelsesniveau
Hedensted Kommune har et lavt uddannelsesniveau i forhold til gennemsnittet i Region Midtjylland.
Blandt de unge, især 10. klasse, er der et forholdsvist stort frafald og begge kommunens gymnasier ligger i udkanten af kommunen og er derfor ikke førstevalg for størstedelen af kommunens
gymnasieelever. Til gengæld er andelen af unge som vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
væsentlig større end landsgennemsnittet. n
Boligtilbud og infrastruktur
Der er mangel på gode lejeboliger og billige ejerboliger for førstegangskøbere og der er ikke større
forbindelsesveje mellem de enkelte bysamfund i kommunen og mange veje er underdimensioneret i forhold til store landbrugsmaskiner/lastbiler. Der er generelt meget trafik gennem de enkelte
landsbyer, og også meget tung lastbiltrafik igennem mange af de små landsbyer. Den offentlige
trafik mellem kommunens egne byområder er mangelfuld. n
Lokalisering af udenlandske virksomheder
Hedensted Kommune er ikke så kendt som etableringssted for udenlandske virksomheder. n
s 14