Hedensted report (sidevis). - Flipbook - Page 25
Tabel 1. Udvikling i antal job opgjort efter arbejdsstedsstørrelse og område 2015-2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. Mikrovirksomheder består af virksomheder med 1-9 ansatte, små virksomheder består af 10-49 ansatte, mens mellemstore og store
virksomheder består af 50 eller flere ansatte
Angående beskæftigelsesudviklingen fordelt på arbejdsstedsstørrelser ses det, at det er de små
virksomheder med 10 til 49 ansatte, der leverer den højeste beskæftigelsesvækst i Hedensted. Her
har der været en vækst i beskæftigelsen på 8,5 procent i perioden 2015 til 2018. På landsplan var
der en vækst på 5,9 procent, mens der i Region Midtjylland var en vækst på 7,3 procent, jf. tabel 1.
Der har været en jobvækst på 6,0 procent på de mellemstore og store arbejdssteder. På landsplan
var væksten på disse arbejdssteder 6,5 procent og i regionen voksede beskæftigelsen 7,2 procent
her.
Hedensted oplever større beskæftigelsesvækst i mikrovirksomheder end generelt. 4,8 procent er
beskæftigelsen vokset her i Hedensted mod 2,5 procent på landsplan og 1,9 procent i regionen.
1 Danmarks Statistik beskriver fiktive enheder således: En fiktiv enhed er en enhed, hvor personer
uden et fysisk arbejdssted placeres. Dette gælder fx inden for rengøringsvirksomhed, forsikrings-virksomhed og social- og sundhedsvæsen. Ansættelsesforholdene bliver i disse tilfælde henført til fiktive
arbejdssteder. Disse fiktive arbejdssteder indgår dog ikke i opgørelserne over antal arbejdssteder.
s 25