Hedensted report (sidevis). - Flipbook - Page 26
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Hver fjerde beskæftigede knyttet til bygge/bolig
Beskæftigelsen i Hedensted kommune er i udpræget grad domineret af én styrkeposition. Det er
bygge/bolig, der tegner sig for 25,7 procent af den private beskæftigelse. Fødevarer og transport
fylder også godt i beskæftigelsen.
Styrkepositionsfordelingen, også kaldet ressourceområder eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en kortlægning af dansk erhvervslivs nationale styrkepositioner i eksportøjemed.
Inddelingen bryder med den traditionelle brancheinddeling, da den samler alle led i værdikæden –
altså den private beskæftigelse i primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche, det vil sige både den direkte beskæftigelse i fødevarebranchen og den
afledte beskæftigelse fra fødevarebranchen. Fra jord til bord med andre ord med primære erhverv
(landbrug, fiskeri, gartneri), fremstillingserhverv (industribrancher der forarbejder fødevarer; fx
slagterier, mejerier), støtteerhverv (fx produktion af køleanlæg) og serviceerhverv (detailhandel,
landbrugskonsulenter mv.).
21,3 procent af beskæftigelsen i Hedensted hører under øvrige erhverv, der af gode grunde ikke
er en styrkeposition i sig selv. Grupperingen øvrige erhverv består af 236 brancher, som ikke
umiddelbart passer ind i ressourceområderne. Hvor beskæftigelsen under øvrige erhverv primært
ligger, vendes der tilbage til. Først ses der nærmere på beskæftigelsen i ressourceområderne, der
er illustreret i figur 5.
s 26
Ses bort fra øvrige erhverv, er det som nævnt bygge/bolig, der dominerer beskæftigelsen i Hedensted. Fødevarer følger efter med 16,5 procent af den private beskæftigelse, mens transport udgør
12,4 procent. De resterende styrkepositioner fylder markant mindre.