Hedensted report (sidevis). - Flipbook - Page 38
Afhængig af hvordan man anskuer det, svinger iværksætteraktiviteten i Hedensted i 2018 mellem
132 nye, reelle virksomheder og måske fire-fem gange så mange nye registreringer i CVR. Med
fokus på iværksætteraktivitet i sammenhæng med økonomisk vækst og beskæftigelsesudvikling,
er der ikke tvivl om, at Danmarks Statistiks afgrænsning af reelle virksomheder giver det mest
retvisende billede af iværksætteraktiviteten.
Antallet af iværksættere i Hedensted faldt drastisk som følge af finanskrisen, men har siden fundet
et stabilt leje.
Figur 9. Etableringsrater efter område, 2018
Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase og Generel Firmastatistik.
Bearbejdet af eStatistik
Etableringsraten er et mål for fornyelsen af kommunens virksomhedsbestand. Den viser for et
givent år, hvor stor en del af samlede virksomhedsbestand, der er etableret i det givne år med
udgangspunkt i reelle virksomheder jf. figur 9.
Som det fremgår af figuren, var den generelle etableringsrate 6,1 procent i Danmark i 2018. I
Region Midtjylland var den med 5,8 procent en smule lavere end det generelle niveau i Danmark.
Hedensteds etableringsrate var i 2018 på 4,5 procent, og dermed befinder Hedensted sig i den
nederste del i regionen målt på etableringsrate.
s 38