Hedensted report (sidevis). - Flipbook - Page 71
Styrkelse af iværksættermiljøer
”En vigtig del af det danske iværksætterøkosystem er fysiske iværksættermiljøer, som mange steder drives af private. I tilknytning til
universiteter og andre uddannelsesmiljøer spiller studentervæksthuse og lignende miljøer også en vigtig rolle for iværksættere, der
udspringer af uddannelsesinstitutionerne. Her kan iværksætterne
danne netværk og udvikle deres kompetencer fx ved at få adgang til
videnmiljøer, professionel rådgivning mv. En vigtig betingelse for at
skabe stærke lokale iværksættermiljøer er, at de er godt forbundet
til det øvrige økosystem, så iværksætterne derigennem kan få adgang til nationale aktører og investorer.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil fokusere på at understøtte
de allerede velfungerende iværksættermiljøer og bidrage til at opdyrke nye miljøer i områder, hvor der er behov for det, og hvor det
kan styrke udnyttelsen af lokale potentialer og muligheder.” (uddrag
fra strategi for Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023).
Aktuelle og kommende samt ønskede iværksætterinitiativer:
Hedensted:
• Rugekassen:
Iværksættermiljø hvor der udlejes skrivebord og adgang til diverse kontorfaciliteter. Desuden er
der mulighed for lån af mødelokaler i varierende størrelser. Dette inkubationsmiljø drives af Hedensted Erhverv. Budget på 150.000
• Compas:
Et sted for bæredygtigt produktionsiværksætteri. Her stilles såvel kontor som produktionslokaler til rådighed for stedets lejere. Det gennemgående for iværksætterne er, at de arbejder med
bæredygtig produktion og indgår i stedets netværk. Fælles tiltag i samarbejde med Hedensted
Kommunes Klima og Energiråd. Budget på 500.000
s 71