Herning report - Flipbook - Page 20
Herning Kommune
Kapitel 3. Erhvervsudvikling i tal
• Stabil vækst i beskæftigelsen
• Stigende uddannelsesniveau blandt beskæftigede
• Specialiseret i fremstillingserhvervene indenfor møbler
og beklædning
• Har omsætnings- og eksportvækst
• Iværksætteriet er stabilt
Beskæftigelsen i Herning Kommune vokser støt
Beskæftigelsen, her defineret som lønmodtagere og selvstændige
i deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet, er vokset stabilt i
perioden 2013 til 2018. Der var i alt 43.924 beskæftigede i Herning
Kommune i 2013. Det antal er vokset med 3.564 beskæftigede til
47.488 i 2018, jf. figur 1. Det svarer til en vækst på 8,1 procent i perioden. Den private sektor i Herning Kommune er vokset fra 31.349
beskæftigede til 34.804 over samme periode. En absolut vækst på
3.455, hvilket svarer til en relativ vækst på 11,0 procent. Det er således 97 procent af væksten i beskæftigelsen, der er i den private
sektor. Den private sektor udgør 73,3 procent af beskæftigelsen i
2018.
s 20