Herning report - Flipbook - Page 26
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Hver fjerde i den private sektor i Herning Kommune arbejder indenfor bygge og bolig
I Herning Kommune befinder 25,4 procent af beskæftigelsen sig indenfor bygge/bolig, der dermed
er den styrkeposition, der er størst målt på beskæftigelse, jf. figur 5. 26,1 procent af beskæftigelsen befinder sig i øvrige erhverv. Grupperingen øvrige erhverv er dog ikke en styrkeposition i sig
selv, men består af 236 brancher, som ikke umiddelbart passer ind i de øvrige styrkepositioner.
Styrkepositionsfordelingen, også kaldet ressourceområder eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en kortlægning af dansk erhvervslivs nationale styrkepositioner i eksportøjemed.
Inddelingen bryder med den traditionelle brancheinddeling, da den samler alle led i værdikæden
– altså den private beskæftigelse i primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche. Det vil fx sige både den direkte beskæftigelse i fødevarebranchen
og den afledte beskæftigelse fra fødevarebranchen. Fra jord til bord med andre ord med primære
erhverv (landbrug, fiskeri, gartneri), fremstillingserhverv (industribrancher der forarbejder fødevarer; fx slagterier, mejerier), støtteerhverv (fx produktion af køleanlæg) og serviceerhverv (detailhandel, landbrugskonsulenter mv.).
s 26