Herning report - Flipbook - Page 36
Figur 7. Kommuner med størst ind- og udpendling til Herning Kommune, antal pendlere, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS.
Statistikkerne giver også mulighed for at se, hvor folk pendler hen, og hvor de kommer fra. Figur
7 viser de ti største ind- og udpendlingskommuner for Herning Kommune.
Nabokommunen, Ikast-Brande Kommune, er den største leverandør og aftager af arbejdskraft til
og fra Herning Kommune. 3.626 herningensere var beskæftiget i Ikast-Brande Kommune i 2018,
mens 3.660 personer fra Ikast-Brande Kommune arbejdede i Herning Kommune.
Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner har ligeledes mange, der pendler til og fra Herning
Kommune. Begge kommuner har over 2.200 personer, der pendler til og fra Herning Kommune.
Viborg, Silkeborg og Aarhus Kommuner er ligeledes at finde på top 10-listerne over pendlerkommuner.
Pendlere defineres i ovenstående som, borgere der arbejder i en anden kommune end borgerens
bopælskommune. På baggrund af denne definition var der 42.651 pendlere i Herning Kommune
i 2018. I 2008 var den gennemsnitlige pendling per pendler 17,8 kilometer. I 2018 er den vokset
til 22,3 kilometer. Det er en vækst på 25,3 procent, hvilket i Region Midtjylland kun er overgået af
pendlerne i Ikast-Brande, der pendler 25,7 procent længere i 2018 i forhold til 2008.
s 36