Holstebro report - Flipbook - Page 107
3.4 Omsætning
Figur 3.3 nedenfor viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere og for øvrige
iværksættere blandt de medvirkende 17 kommuner. Derudover viser de stiplede linjer det samlede
gennemsnit, som er henholdsvis 1.104 t.kr for de vejledte iværksættere, 914 t.kr. for de øvrige
iværksættere i regionen.
Figuren viser også, at der igen i år er store forskelle på tværs af kommunerne. De vejledte iværksættere i Silkeborg Kommune har den højeste gennemsnitlige omsætning med en gennemsnitlig
omsætning på lidt over 1,9 millioner kroner, mens de vejledte iværksættere i Ringkøbing-Skjern
følger tæt efter. Horsens, Holstebro og Skanderborg Kommunes iværksættere har den laveste gennemsnitlige omsætning blandt de vejledte iværksættere, som der er data på. I disse tre kommuner
har de vejledte iværksættere en omsætning på mindre end 500.000 kroner.
Lemvig Kommunes øvrige iværksættere har den højeste gennemsnitlige omsætning på 1,7 millioner kroner. Den høje omsætning skyldes formentlig et stort antal iværksættere inden for landbrug
og fiskeri, hvor man typisk har en høj omsætning allerede fra etableringsåret. n
Figur 3.3
Gennemsnitlig omsætning i mio. kr. for vejledte iværksættere og øvrige iværksættere,
2019
Kilde: eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik og den lokale erhvervsservice.
* Datagrundlaget består af få identificerede vejledte i flere kommuner og er derfor diskretioneret.
Erhvervshus Midtjylland s 107