Holstebro report - Flipbook - Page 23
Væksten i beskæftigelsen findes primært i den private sektor. I 2018 var der 20.817 beskæftigede i den private sektor. Det er 1.493 flere end i 2013, hvor den private beskæftigelse udgjorde
19.324. Det svarer til en beskæftigelsesvækst i den private sektor på 7,7 procent. Den private
sektor tegner sig altså for 1.493 ud af de 1.512 flere beskæftigede, som er kommet til i perioden
2013 til 2018, hvilket svarer til, at 98,7 procent af væksten i job er at finde i den private sektor.
Den private sektor udgør 66,7 procent af den samlede beskæftigelse i Holstebro kommune i
2018. I Region Midtjylland udgør den private sektor 70,9 procent af den samlede beskæftigelse,
hvorfor Holstebro Kommune har en lidt større offentlig sektor end gennemsnittet i regionen.
Figur 1. Beskæftigelse i Holstebro Kommune, samlet og privat, november2013-november2018
Kilde: Danmarks Statistik RAS. Beregninger foretaget af eStatistik. Beskæftigelsen udtrykker
alle beskæftigede personer i deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet.
Erhvervshus Midtjylland
s 23