Holstebro report - Flipbook - Page 28
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Styrkeposition indenfor bygge/bolig og fødevarer
Størstedelen af beskæftigelsen i Holstebro Kommune befinder sig indenfor styrkepositionerne –
’Bygge/Bolig’ og ’Fødevarer’, der udgør henholdsvis 21,5 procent og 21,4 procent af den private beskæftigelse i Holstebro Kommune, jf. figur 5, der viser beskæftigelsen fordelt på ressourceområder.
Af figur 5 fremgår det, at 28,5 procent af beskæftigelsen i Holstebro Kommune hører under ’Øvrige
erhverv’, hvilket ikke karakteriseres som en styrkeposition, da grupperingen ’Øvrige erhverv’ består af 236 brancher, som ikke umiddelbart passer ind i ressourceområderne, herunder industri,
handel, undervisning og socialvæsen mv.
Ressourceområder også kaldet styrkepositioner eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en
kortlægning af dansk erhvervslivs nationale styrkepositioner i eksportøjemed. Ressourcerområder
er en gruppering af brancher, der samler alle led i værdikæden – altså den private beskæftigelse i
primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche, det
vil sige både den direkte beskæftigelse og den afledte beskæftigelse.
Ressourceområder rummer som nævnt alle led i værdikæden. Fra primære erhverv, som eksempelvis landbrug over fremstillingserhverv, støtteerhverv og endelig serviceerhvervene. I tabel 2 er beskæftigelse fordelt på disse grupper, og de steder, hvor der er flere end landsgennemsnittet beskæftiget, er markeret med en farve. Dermed fremstår Holstebro Kommunes specialiserede områder.
s 28