Holstebro report - Flipbook - Page 34
Figur 6. Beskæftigelsesvæksten i den private sektor, fordelt på uddannelsesniveau og område,
2013-2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Der er ligheder i udviklingen i uddannelsesniveauet blandt beskæftigede på tværs af Holstebro
Kommune, Region Midtjylland og nationalt, da uddannelsesniveauet generelt har været stigende,
jf. figur 6.
Største forskel i udviklingen på tværs af henholdsvis Holstebro Kommune, Region Midtjylland og
hele landet er, at væksten i universitetsuddannede ikke er helt så høj i Holstebro Kommune som
regionalt og nationalt, hvor den er vokset med henholdsvis 26,9 procent og 28,6 procent. I Holstebro Kommune var væksten til sammenligning på 18,6 procent. Inden for de øvrige uddannelseskategorier er udviklingen mellem Holstebro kommune, Region Midtjylland og hele landet meget ens.
Trods det stigende uddannelsesniveau er det interessant at undersøge yderligere, hvorfor udviklingen i Holstebro Kommune ikke er på niveau med det regionale og nationale indenfor beskæftigede
med en universitetsuddannelse, og hvordan denne kan bringes på niveau med det nationale og
regionale niveau. At Holstebro Kommune adskiller sig fra det regionale og nationale niveau i forhold
til andelen med en universitetsuddannelse, kan skyldes erhvervsstrukturen og mangel på uddannelsesinstitutioner. Politiske initiativer rettet imod opkvalificering samt tiltrækning af højtuddannet
arbejdskraft har derfor stor relevans for kommunen, med henblik på at sikre, at erhvervslivet har
adgang til tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. n
s 34