Horsens report - Flipbook - Side 14
Neden for er udvalgte eksempler på konkrete erhvervspolitiske
initiativer, som Horsens Kommune har fokus på:
Bedre erhvervsservice
Horsens Kommune har målrettet fokus på at
udvikle sin service til områdets virksomheder
og sikre en god dialog. Initiativet rummer både
konkrete nye servicetiltag som f.eks. tilbud om
én indgang til Horsens Kommune for områdets
virksomheder samt kompetenceudvikling for
medarbejdere med virksomhedskontakt på rådhuset og jobcentret.
Horsens Works
Horsens Works er en kampagne, der skal gøre
det lettere for områdets virksomheder at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og markere
Horsens som en oplagt karrieredestination.
Kampagnen har det første år primært været
båret af en række portrætter af medarbejdere,
der fortæller om deres karriere hos en spændende Horsens-virksomhed inden for forskellige
brancher. Opslag og video fra Horsens Works
har de første 12 måneder fået mere end 2.
mio. visninger alene på Facebook.
Læs mere her eller find kampagnen på
Facebook og LinkedIn.
Du kan læse detailhandelsstrategien og de første
handlinger her:
Ny bosætningsstrategi
Horsens Kommune har i januar 2020 vedtaget en ny bosætningsstrategi. Strategien skal
sikre, at Horsens Kommune fortsætter med at
have en fortsat høj befolkningstilvækst – og
dermed et stærkt grundlag for at skabe en god
kommune for alle.
Rigtig mange elementer arbejder i forvejen
positivt for Horsens som en stærk bosætningskommune. Det gælder eksempelvis Horsens
stærke brand som kultur- og oplevelseskommune, det varierede boligudbud, rummelige
fællesskaber, geografien, smuk natur m.m.
Bosætningsstrategien bygger i høj grad videre
på de initiativer og kvaliteter, der igennem flere
år har gjort Horsens til en af Danmarks hurtigst
voksende kommuner. n
Ny detailhandelsstrategi
Horsens Kommune har sammen med CityHorsens udarbejdet en ny detailhandelsstrategi i
januar 2020. Over 80 butikker og spisesteder
har bidraget til strategien. Horsens skal være
en levende handelsby, som er ambitiøs, modig og stolt. Ligeledes skal Horsens være en
attraktiv handelsby, der tiltrækker og skaber
værdi for endnu flere kunder, butikker og spisesteder. Fem strategispor viser vejen for udvikling af Horsens som handelsby, hvor butikker,
spisesteder, CityHorsens og Horsens Kommune
i fællesskab sikrer handling og eksekvering.
De fem strategispor er:
• Branding med fokus på byens oplevelsesrum
• Øget sammenhold og fællesskab
• Værtsskab fra ankomst til afgang
• Klimavenlig handelsby
• Fokus på digitale muligheder
s 14