Horsens report - Flipbook - Page 18
Horsens Kommune
Kapitel 3. Erhvervsudvikling i tal
• Befolkningsvækst for næsten alle aldersgrupper
• Stabil årlig jobvækst i den private sektor
• Specialiseret i byggeri, fødevarer, møbler og transport
• Vækst i beskæftigede med videregående uddannelse
• Iværksætter etableringsrate tæt på landsgennemsnit
• Eksportomsætning stigende men stadig lav eksportandel
Stabil årlig jobvækst
Der har været en jævn vækst i beskæftigelsen i Horsens Kommune
i perioden 2013 til 2018, her defineret som lønmodtagerarbejdspladser og selvstændige i deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur 1. I begyndelsen af perioden udgjorde den samlede
beskæftigelse i Horsens Kommune 41.148. Heraf var de 28.674
i den private sektor, som dermed tegnede sig for 69,7 procent af
beskæftigelsen i Kommunen. Fem år senere var den samlede beskæftigelse vokset med 3.078 beskæftigede til 44.226 beskæftigede, svarende til en vækst på 7,5 procent. Den private sektor er
i samme periode vokset med 3.317 beskæftigede til 31.991. Det
svarer til en vækst på hele 11,6 procent, og sektoren udgør dermed
72,3 procent af den samlede beskæftigelse. Til sammenligning er
beskæftigelsen i den private sektor 70,9 procent for Region Midtjylland i 2018, mens den på landsplan er 69,7 procent.
s 18