Horsens report - Flipbook - Page 28
Vækst i beskæftigede med videregående uddannelse
Adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for erhvervslivets fortsatte udvikling. Det er derfor
interessant at undersøge, hvordan uddannelsesniveauet hos de beskæftigede i Horsens Kommune
har udviklet sig. Tabel 4, viser uddannelsesniveauet for Horsens Kommune, Region Midtjylland og
hele landet.
I Horsens Kommune er uddannelsesniveauet generelt en smule lavere end niveauet på såvel landsplan som i Region Midtjylland for beskæftigede. Forklaringen på dette kan være, som nævnt i
ovenstående, at industrien traditionelt har fyldt, og til stadighed fylder meget i Horsens Kommune. Konkret er andelen af beskæftigede med en universitetsuddannelse i Horsens Kommune 8,9
procent i 2018 mod 12,3 procent i regionen og 15,3 procent på landsplan. Hvad angår gruppen
af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse udgjorde denne 31,3 procent i 2018 i
Horsens Kommune, hvilket er meget tæt på det regionale og nationale niveau på henholdsvis 30,2
og 30,0 procent.
Andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse i Horsens Kommune ligger derimod et
godt stykke over niveauet regionalt og på landsplan. I 2018 havde 36,2 procent af de beskæftigede
i Horsens Kommune en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. I regionen var andelen
34,4 procent, mens den på landsplan var 32,4 procent. Andelen af beskæftigede med en kort eller
mellemlang uddannelse er ligeledes højere i Horsens Kommune end i regionen og hele landet.
s 28