Horsens report - Flipbook - Page 36
Figur 9. Etableringsrater efter område, 2018
Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase og Generel Firmastatistik.
Bearbejdet af eStatistik
På baggrund af antallet af nye reelle virksomheder er etableringsraten i Horsens Kommune udregnet i figur 9. Etableringsraten er et mål for fornyelsen af kommunens virksomhedsbestand. Den
viser for et givent år, hvor stor en andel af den samlede virksomhedsbestand, der er etableret i
det givne år med udgangspunkt i reelle virksomheder. Etableringsraterne i Region Midtjyllands 19
kommuner og på landsplan fremgår af figur 9.
Som det fremgår af figuren, så var den generelle etableringsrate 6,1 procent i Danmark i 2018. I
Region Midtjylland var den med 5,8 procent en smule lavere end det generelle niveau i Danmark.
Horsens Kommune placerer sig imellem Danmark og Region Midtjylland med 6,0 procent. Dermed
er kommunen kun overgået af Aarhus Kommune, der med 7,8 procent har den højeste etableringsrate i regionen og Skanderborg Kommune, hvor etableringsraten var 6,2 procent. Odder Kommune
er snært efter Horsens Kommune med 5,9 procent, hvilket giver et billede af, at Østjylland har en
høj iværksætteraktivitet.
s 36