Horsens report - Flipbook - Page 39
I forhold til iværksætteriet i Horsens Kommune, er der potentiale for forbedring, når det kommer
til iværksætternes jobskabelse. De 5,2 procent, som de seneste fem iværksætterårgange udgør af
den private beskæftigelse i 2018, svarer til 1.659 job ud af den samlede private beskæftigelse på
31.991. Iværksætternes jobskabelse i Horsens Kommune er således lavere end i regionen og hele
landet. Tabel 7 viser, hvordan disse job fordeler sig.
Tabel 7. Privat beskæftigelse og iværksætterjob (seneste fem årgange), fordelt på branche, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af
eStatistik. Beskæftigelsen udtrykker alle beskæftigede personer i deres primære tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Som det ses af tabellen, tegner ’Handel’ sig for den største andel af beskæftigelsen med knap
8.000 beskæftigede, svarende til ca. 25 procent. De seneste fem iværksætterårgange i den branche udgør dog kun 3,8 procent af beskæftigelsen inden for ’Handel’. Industrien i Horsens Kommune fylder også godt i beskæftigelsen med over 7.000 ansatte, men her fylder iværksætter endnu
mindre. Blot 73 ud 7.062 beskæftigede, altså omtrent 1 procent, er fra de seneste fem iværksætterårgange.
Derimod finder man en stor iværksætterandel i beskæftigelsen inden for ’Hoteller og restauranter’.
Ud af de i alt 1.464 beskæftigede, er 226, svarende til 15,5 procent, iværksætterjob. ’Bygge og
anlæg’ bidrager ligeledes mere end gennemsnittet til skabelsen af iværksætterjob. Her har de seneste fem iværksætterårgange leveret 325 beskæftigede svarende til 10,3 procent af den samlede
beskæftigelse på 3.167.
Erhvervshus Midtjylland
s 39