Ikast-Brande report - Flipbook - Page 13
Styrkepositioner
Specialiseret indenfor fremstillingserhverv
Ikast-Brande Kommune er en del af produktionsdanmark. Mange arbejdspladser er således
produktionsarbejdspladser.
Fremstillingserhvervet er det største erhverv i
kommunen målt på beskæftigelse, jf. tabel 2,
hvoraf det fremgår, at Ikast-Brande Kommune
er specialiseret indenfor netop fremstillingserhverv.
Mange af kommunens produktionsarbejdspladser ligger indenfor brancherne fødevarer,
energi/miljø og bygge/bolig.
Ikast-Brande Kommune er endvidere den
kommune, sammenlignet med regionens øvrige
kommuner, der har den største eksportandel af
kommunens samlede omsætning.
Iværksætteri
Ikast-Brande Kommune understøtter iværksættere ved iværksættermiljøer og initiativer. Overlevelsesraten for iværksættere i
Ikast-Brande Kommune er forholdsvis høj, hvilket betyder, at der er større sandsynlighed for,
at de personer, som starter som iværksættere,
også overlever de første svære år. n
Møbel og beklædning
Tekstilindustrien har gennem tiden haft stor
betydning for Ikast-Brande Kommune og er
en stor del af kommunens identitet. Det gælder også i dag. Megen produktion er flyttet til
udlandet, men design, salg mm. ligger fortsat
i kommunen. Det fremgår ligeledes af tabel
2, at der er en stærk specialisering i branchen
møbler og beklædning indenfor serviceerhverv,
hvor en meget stor del af beskæftigelsen ligger.
Flere af landets største tekstilvirksomheder er
således placeret i Ikast-Brande Kommune.
Energi og miljø
Der er en stærk specialisering indenfor energi
og miljø i Ikast-Brande Kommune. En stor del
af beskæftigelsen, der relaterer sig til Energi og
miljø befinder sig indenfor fremstillingserhvervet. Specielt vindmølleindustrien udgør en stor
del af beskæftigelsen i kommunen, både via en
stor vindmølleproducent samt flere større og
mindre underleverandører til branchen.
Eksport og internationalisering
Indenfor eksport skiller Ikast-Brande Kommune
sig ud, ved at have den højeste eksport pr. indbygger i hele landet. Eksporten pr. indbygger
er otte gange større i Ikast-Brande Kommune
end landsgennemsnittet, og på en tredjeplads
sammenlignet med regionens øvrige kommuner, når man sammenligner andelen af virksomheder med eksport aktivitet.
s 13