Ikast-Brande report - Flipbook - Page 45
I alt var der 2.515 virksomheder i kommunen i 2018. Dermed var Ikast-Brande Kommune hjemsted for 3,6 procent af Region Midtjyllands virksomheder. Flest virksomheder finder man indenfor
’Finansiering, forsikring og ejendomshandel’, hvor der var 476 virksomheder. Brancherne ’Handel’
og ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’ var omtrent lige store med henholdsvis 397 og 393 virksomheder. ’Bygge og anlæg’ udgør 271 virksomheder.
Jf. ovenstående figur 8 var der 124 iværksættere i 2018, hvilket svarer til 3,1 procent af regionens
samlede iværksættere, hvorfor Ikast-Brande Kommune i 2018 var underrepræsenteret af iværksættere sammenlignet med kommunens andel af regionens samlede antal virksomheder. Flest
iværksættere findes indenfor ’Bygge og anlæg’ og ’Handel’ med 21 iværksættere, mens der var 18
i branchen ’Finansiering, forsikring og ejendomshandel’, jf. tabel 8.
Ikast-Brande Kommune havde endvidere 18 gazeller i 2018. Det svarer til 3,4 procent af alle gazeller i Region Midtjylland. Syv af gazellerne var indenfor ’Handel’, og fem findes indenfor ’Bygge
og anlæg’. Disse brancher tegner sig således for to tredjedele af kommunens gazeller.
Hvad angår vækstlagsvirksomhederne, er det igen ’Handel’ og ’Bygge og anlæg’, der dominerer
med henholdsvis 18 og 13 vækstlagsvirksomheder, mens der i alt var 54 i kommunen. At, det
samlede antal af vækstlagsvirksomheder er 54, bevirker, at der er en overrepræsentation af vækstlagsvirksomheder i Ikast-Brande Kommune i forhold til kommunens samlede andel af virksomheder i Region Midtjylland. 4,8 procent af regionens vækstlagsvirksomheder var fra Ikast-Brande
Kommune.
Generelt er det således ’Handel’ og Bygge og anlæg’, der klarer sig bedst i ovenstående vækstkategorier. ’Bygge og anlæg’ udgør 10,8 procent af alle virksomheder, men 16,9 procent af iværksætterne, 27,8 procent af gazellerne og 24,1 procent af vækstlagsvirksomhederne. På samme måde
udgør ’Handel’ 15,8 procent af alle virksomheder i kommunen, 16,9 procent af iværksætterne,
38,9 procent af gazellerne og 33,3 procent af vækstlagsvirksomhederne. n
Ikast-Brande Kommune havde 18 gazeller i 2018. Det svarer
til 3,4 procent af alle gazeller i Region Midtjylland.
Erhvervshus Midtjylland
s 45