Lemvig report - Flipbook - Page 16
Erhvervsmæssige udfordringer
Kvalificeret arbejdskraft - sikring af adgang til talent
Lemvig Kommune er en af landets bedste, hvad
angår andelen af unge, der tager en gymnasial
uddannelse. Det bevirker dog, at der er en stor
fraflytning af unge, der søger mod uddannelsesbyerne med henblik på at tage en videregående uddannelse.
Lemvig Kommune arbejder derfor med initiativer, der gør kommunens gode beskæftigelsesmuligheder mere synlige og øger dialogen med
kommunens unge – også efter at de har forladt
kommunen.
Det lokale erhvervsliv efterspørger i høj grad
faglært arbejdskraft og i stigende grad også
arbejdskraft med mellemlange og lange uddannelser. Lemvig Kommune sikrer derfor løbende,
at erhvervslivet har let adgang til studerende
på videregående uddannelser – både de faglige
og universitetsuddannelserne. Denne adgang
skal b.la. sikres via samarbejdet i Business
Region Midt Vest.
Lav arbejdsløshed
Lemvig Kommune havde inden COVID-19
krisen en af Danmarks lavest arbejdsløshed
procenter. Denne position er opnået gennem en
prioriteret målrettet indsats, hvor tæt dialog og
godt samarbejde, med de lokale virksomheder,
uddannelsesinstitutionerne og de faglige organisationer har været omdrejningspunktet.
Bagsiden af den lave arbejdsløshed, samt virksomhedernes forsatte positive udvikling, giver
virksomhederne udfordringer med at finde den
efterspurgt arbejdskraft. Medarbejderne skal
derfor tiltrækkes fra et større geografisk område end tidligere. Netop den lave arbejdsløshed,
som konsekvens af højkonjunkturen, fremhæves i Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023,
som en geneerel barriere for vækst i Region
Midtjylland
Infrastruktur
Lemvig Kommune ligger centralt i forhold til
den blå motorvej og den transport der sker
s 16
på havet. Dog scorer kommunen lavt på infrastrukturen i Dansk Industris analyser, på baggrund af kommunens geografiske placering.
Den nye Holstebro motorvej forventes dog at
reducere denne udfordring.
Udvikling af detailhandlen
Ændrede forbrugsvaner og øget nethandel
skaber forandringer i detailhandlen. Institut for
Center-Planlægning har forudset, at hvis udviklingen fortsætter, vil flere danske handelsbyer
forsvinde og antallet af ledige butikslokaler vil
stige markant. Det kan komme til at udfordre
Lemvig som handelsby.
Lemvig Kommune er dog en turismekommune
og dette skal bruges til at sikre detailhandlen
via de ekstra sæsoner turismen kan give. Byer
som Harboøre og Thyborøn nyder allerede godt
af dette. n