Lemvig report - Flipbook - Page 27
Tabel 2. Detaljeret erhvervsstruktur, arbejdspladser Lemvig kommune, fordelt på ressource
områder, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til
en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede
delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er
andelen mindst tre gange så stor.
Opdelingen af beskæftigelsen på de enkelte styrkepositioner i figur 5 giver et billede af, hvor Lemvig Kommune har den største koncentration af beskæftigelse i det private. I tabel 2 er beskæftigelsen fordelt på branchegrupper, og de steder, hvor der er flere end landsgennemsnittet beskæftiget,
er markeret med en farve. Dermed fremhæves Lemvig Kommunes specialiserede områder.
Af tabellen fremgår det tydeligt, at Lemvig Kommune er specialiseret indenfor fødevarer, lige fra de
primære erhverv, hvor vi finder fiskerne og landmændene til fremstillingserhverv, støtteerhverv og
serviceerhverv. For hver 100 beskæftigede på landsplan indenfor ’Fødevarer’ er der 265 i Lemvig
Kommune. Her er der tale om en stærk specialisering, og kigger man på de primære erhverv, er
der 461 beskæftigede i Lemvig Kommune for hver 100 på landsplan. For hver 100 beskæftigede indenfor støtteerhverv under ’Fødevarer’ på landsplan, er der 940 beskæftigede i Lemvig Kommune.
Fødevaresektorens betydning for beskæftigelsen i Lemvig Kommune skal således ikke undervurderes. Som nævnt ovenfor udgør ’Fødevarer’ 35,0 procent af den private beskæftigelse i kommunen,
hvor den til sammenligning udgør 13 procent nationalt. Lemvig Kommune bidrager med andre ord i
høj grad til en af Region Midtjyllands globale styrkepositioner. Dette er yderst interessant, da fødevarer og bioressourcer er udpeget som en styrkeposition af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,
og et område hvor man vil styrke fokus på innovation og udvikling.
s 27