Lemvig report - Flipbook - Page 30
Knap hver anden beskæftigede i Lemvig kommune
har en erhvervsfaglig uddannelse
Kvalificeret arbejdskraft er en essentiel ressource for erhvervslivets
fortsatte udvikling, og adgangen til denne er derfor vigtig. Det er derfor interessant at undersøge det aktuelle uddannelsesniveauet hos
de beskæftigede i Lemvig Kommune, samt hvordan uddannelsesniveauet har udviklet sig. Tabel 4 viser uddannelsesniveau for Lemvig
Kommune, Region Midtjylland og hele landet.
Generelt om de beskæftigedes uddannelsesniveau i Lemvig Kommune bør det fremhæves, at beskæftigelsen i høj grad er kendetegnet ved at have en meget stor andel af personer med en
erhvervsfaglig uddannelse (41,6 procent) og få med en universitetsuddannelse (6,6 procent).
Sammenlignes disse fordelinger med Region Midtjylland og Danmark generelt adskiller det sig
væsentligt. I regionen udgør de beskæftigede med en erhvervsfaglig baggrund 34,4 procent af
beskæftigelsen i 2018 og på landsplan udgør denne gruppe 32,4 procent. Beskæftigede, der har
taget en universitetsuddannelse i regionen udgør 12,3 procent i 2018, mens 15,3 procent af beskæftigelsen på landsplan er universitetsuddannede.
s 30