Lemvig report - Flipbook - Page 41
De 4,3 procent, som iværksætterjobbene udgør af den samlede private beskæftigelse, svarer til
300 beskæftigede. En udspecificering af beskæftigelsens branchefordeling viser jf. tabel 7, at industrien står for 1.891 ud af de 7.015 beskæftigede, i Lemvig Kommune i 2018. Det er lidt over
en fjerdedel af den samlede beskæftigelse i den private sektor, og Lemvig Kommune er dermed
landets fjortende mest ”industritunge” kommuner, når vi ser på industriens lokale betydning for
beskæftigelsen.
Tabel 7. Privat beskæftigelse og iværksætterjob (seneste fem årgange), fordelt på branche, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
’Handel’ er den andenstørste branche målt på beskæftigelse med 1.211 beskæftigede, hvorefter
’Landbrug, skovbrug og fiskeri’ følger med 1.006 beskæftigede.
Kigger vi på hvilke brancher, iværksætterjobbene er placeret i, finder vi flest indenfor ’Landbrug,
skovbrug og fiskeri’ og ’Industri’ med henholdsvis 62 og 61 job skabt af de seneste fem iværksætterårgange.
Iværksætterjobbene udgjorde som nævnt ovenfor 4,3 procent af beskæftigelsen generelt. På brancheniveau finder man de største iværksætterandele af beskæftigelsen indenfor ’Transport’ med
10,6 procent og ’Videnservice’ med 10,0 procent. Det er dog begge relativ små brancher, når man
kigger på den samlede private beskæftigelse med i omegnen af 200 beskæftigede.
Ovenstående tabel viser endvidere, at 1,5 procent af den samlede private beskæftigelse i Region
Midtjylland er i Lemvig Kommune, mens 1,1 procent af iværksætterjobbene er der. Der er altså en
lille underrepræsentation af iværksætterjob holdt op imod beskæftigelsesandelen.
s 41