Norddjurs report - Flipbook - Page 32
Figur 6. Beskæftigelsesvæksten i den private sektor, fordelt på uddannelsesniveau og område,
2013-2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Ses der nærmere på, hvordan udviklingen i uddannelsesniveau har været i Norddjurs i perioden
2013 til 2018, er der mange lighedspunkter med den generelle udvikling i Danmark, jf. figur 6.
Norddjurs har haft en lavere vækst i beskæftigelsen end den generelle udvikling, som ses i Region
Midtjylland og hele landet. Regionen og hele landet er vokset med 7,5 procent. Norddjurs har som
tidligere nævnt haft en vækst på 4,5 procent.
I gruppen af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse har der været en tilbagegang i
perioden på 3,1 procent mod 2,6 procent vækst regionalt såvel som nationalt.
Gruppen af beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelser er vokset med 2,4 procent i Norddjurs
og i regionen. På landsplan er der blevet 0,9 procent flere beskæftigede med erhvervsfaglig uddannelse.
For de korte og mellemlange uddannelser er væksten 19,7 procent i Norddjurs. I regionen er den
13,7 procent, mens den på landsplan er 12,7 procent. Her går udviklingen altså hurtigere i Norddjurs end regionalt og nationalt.
Endelig er der gruppen universitetsuddannede, som i perioden er vokset med 21,8 procent i Norddjurs. Det er lidt under niveauet i Region Midtjylland (26,9 procent) og hele landet (28,6 procent).
Men ikke desto mindre er det et område, hvor der er en udvikling i gang. n
s 32