Norddjurs report - Flipbook - Page 38
Pointen er, at afhængig af hvordan man anskuer det, svinger iværksætteraktiviteten i Norddjurs i
2018 mellem 83 nye, reelle virksomheder og måske fire-fem gange så mange nye registreringer i
CVR. I forhold til iværksætteraktivitet i sammenhæng med økonomisk vækst og øget beskæftigelse hersker der ikke tvivl om, at Danmarks Statistiks afgrænsning af reelle virksomheder giver det
mest retvisende billede af iværksætteraktiviteten.
Antallet af iværksættere i Norddjurs faldt drastisk som følge af finanskrisen, men er siden vokset
igen til et niveau omkring 90 årlige iværksættere med mindre udsving fra år til år.
Figur 9. Etableringsrater efter område, 2018
Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase og Generel Firmastatistik.
Bearbejdet af eStatistik
Etableringsraten er et mål for fornyelsen af kommunens virksomhedsbestand. Den viser for et
givent år, hvor stor en del af samlede virksomhedsbestand, der er etableret i det givne år med
udgangspunkt i reelle virksomheder, jf. figur 9.
s 38