Odder report - Flipbook - Page 9
Region Midtjyllands udviklingsstrategi 2019-2030
Region Midtjylland har efter høring af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejdet en regional udviklingsstrategi, der omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i
yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Den regionale udviklingsstrategi omhandler ikke erhvervsfremme,
herunder turisme, og de regionale udviklingsstrategier udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Regionen
kan ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond
igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
På flere områder spiller den regionale udviklingsstrategi sammen med erhvervsfremmestrategien
samt de afledte erhvervsfremmeindsatsområder og erhvervsfremmeinitiativer. Det gælder fx i
forhold til kvalificeret arbejdskraft og sundhedsinnovation. Derfor er den regionale udviklingsstrategi kortfattet gengivet nedenfor.
Udviklingsstrategien arbejder med fire spor:
• Spor 1: At give borgerne mulighed for at leve det gode liv i hele regionen
o Fleksibel og bæredygtig infrastruktur; Et attraktivt kulturliv i hele regionen; Bæredygtige
og attraktive lokalsamfund
• Spor 2: At skabe fremtidssikrede uddannelser og kompetenceløft for alle
o Behov for efteruddannelse; Unge og uddannelse; En attraktiv region for studerende; Fokus
på unges trivsel og mentale sundhed; Klædt på til fremtidens arbejdsmarked; Uddannelse
gennem hele livet
• Spor 3: At tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling
o Bæredygtighed & grøn energi; Fokus på grundvand & vandmiljø; Bæredygtige hospitaler og
institutioner i verdensklasse; Klimaforandringer håndterer vi i fællesskaber; Rent drikkevand
– en knap ressource?; Ekspertise på jordforureningsområdet; Nødvendigt fokus på råstoffer og
genanvendelse;
• Spor 4: At bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet - for borgeren og tæt på borgeren
o Samarbejde med private virksomheder; Sundhedsinnovation – driver for et effektivt sund hedsvæsen; Ernæring – et eksempel på sundhedsinnovation; Midtjyske it-løsninger
– et eksempel på sundhedsinnovation; Nye muligheder med life science; Kultur til gavn for
sundheden n
Erhvervshus Midtjylland
s9