Odder report - Flipbook - Side 1
Odder Kommune
Kapitel 2. Strategi, styrker, udfordringer og initiativer
Erhvervsstrategi
Odder Kommune har i 2019 vedtaget ny erhvervsstrategi for 2019 – 2025. Strategien bygger på
et grundigt analysearbejde og er udviklet i et tæt samarbejde med erhvervslivet, erhvervsrelaterede organisationer, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer m.fl.
Odder Kommune og erhvervslivet har som fælles vision for erhvervsudviklingen frem mod 2025,
at:
Vi samarbejder, inspirerer og udfordrer hinanden med henblik
på at skabe en moderne, konkurrencedygtig og bæredygtig erhvervsprofil, som bidrager til, at Odder Kommune også i fremtiden
vil være et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.
For at realisere erhvervsstrategiens visioner og målsætninger inviterer Odder Kommune til at
etablere partnerskaber mellem Odder Kommune og forskellige aktører inden for erhvervslivet
– virksomheder, UdviklingOdder, KøbOdder, Turist-samarbejdet Kystlandet, Landboforeningen
Odder-Skanderborg, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer m.fl. – med henblik på at
samarbejde, inspirere og udfordre hinanden.
Realisering af strategien – herunder løbende tilpasning af handleplaner m.v. - er en dynamisk
proces, der styres af UdviklingOdder og Odder Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg.
På baggrund af erhvervsanalysen fra 2019 er der udvalgt fire
strategiske fokusområder:
• Et arbejdsmarked i balance
• Iværksætteri som vækstskaber
• Gode rammevilkår som fundament for udvikling
• Samarbejde mellem virksomheder
s 10