Odder report - Flipbook - Page 18
Erhvervspolitiske initiativer
Bosætning
Odder har historisk været en meget stærk og
attraktiv bosætningskommune. Efter en periode med lidt svingende indsats, har man revitaliseret indsatsen med så stor succes, at der
ofte må meldes ”udsolgt” fordi det – på trods
af flere private udbydere af byggegrunde - er
vanskeligt for kommunen at følge med efterspørgslen på byggegrunde. Der er desuden
opført et stort antal ejerlejligheder og udlejningsejendomme, og mange flere er på vej.
Resultatet af indsatsen ses i statistikkerne,
hvor Odder flere gange over de seneste år har
været blandt de kommuner, der har størst befolkningstilvækst. Ud over forskellige markedsføringsmæssige tiltage arbejdes der bl.a. med
at øge udbuddet af byggegrunde og boliger
– med det rigtige mix; der er et korps af lokale
borgerambassadører, som potentielle tilflyttere
kan kontakte; der laves velkomstmøder for tilflyttere, hvilket er med til at gøre dem til endnu bedre ambassadører for Odder Kommune.
”Vi rækker hånden lidt længere frem” – en
invitation til service og dialog
Odder Kommune har under titlen ”Vi rækker
hånden lidt længere frem” i en årrække arbejdet med at udvikle servicemindset og skabe
dialog med erhvervslivet om rammevilkår og
service. Projektet har været med til at skabe
gensidig indsigt og forståelse, og har gjort det
lettere hurtigt at finde løsninger på små og
store udfordringer i hverdagen. Erhvervslivets
tilfredshed med projektet kan aflæses i diverse
erhvervsklimamålinger og i tidligere nævnte
analyse.
Fokus på iværksætteri
Odder Kommune har gennem en årrække med
succes haft særlig fokus på iværksættere og
små virksomheder. Der er skabt et helt særligt
miljø for små virksomheder i Vokseværket i det
s 18
tidligere centralsygehus; der er afsat ekstra
ressourcer til vejledning og hjælp til iværksættere; der laves særligt tilrettelagte forløb
for ledige, der ønsker at være selvstændige og
meget mere. Resultaterne kan bl.a. aflæses i
udviklingen på området og i virksomhedernes
tilfredshed med indsatsen i ovennævnte analyse.
Netværksdannelse og samarbejde
Der er over de seneste år etableret en række
netværk for forskellige grupper af virksomheder – og der er gennem netværkene skabt
mange samarbejder mellem virksomhederne. I
tidligere nævnte analyse kvitterer virksomhederne for netværksindsatsen – og har ønsket,
at det styrkes endnu mere i de kommende år. n