Odder report - Flipbook - Page 26
Figur 4. Job fordelt relativt på arbejdsstedsstørrelse og område, 2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. ERHV indeholder såvel lønmodtagere
som selvstændige og alle job en beskæftiget måtte have.
Beskæftigelsesvækst primært i mellemstore og store virksomheder
Beskæftigelsen fordelt på arbejdsstedsstørrelser i Odder adskiller sig fra generelle billede i såvel
hele landet som Region Midtjylland ved at have en markant lavere andel beskæftigede på de helt
store arbejdssteder, mens der er relativt flere beskæftigede på de mindre arbejdssteder. I Odder
finder man blot 16,9 procent af beskæftigelsen på arbejdssteder med 100 eller flere ansatte. På
landsplan er det hver tredje, 33,5 procent og i regionen 30,9 procent, jf. figur 4.
For beskæftigelsen på arbejdssteder med 50 til 99 ansatte, findes 14,7 procent af beskæftigelsen
i Odder, mod 14,0 procent regionalt og 13,5 procent. De mindste arbejdssteder med en til fire ansatte udgør også 14,7 procent af beskæftigelsen i Odder mod lidt over 10 procent såvel regionalt
som nationalt.
11,9 procent af beskæftigelsen i Odder er på arbejdssteder med 5-9 ansatte mod 8,2 procent i
hele landet og 8,4 procent i regionen. For arbejdssteder med 10-19 ansatte drejer det sig om 13,6
procent af beskæftigelsen i Odder mod 12,0 procent i regionen og 11,6 procent i hele landet, mens
22,2 procent af beskæftigelsen i Odder kommune er at finde på arbejdssteder med 20 til 49 ansatte. Det er et godt stykke over regionen (19,9 procent) og hele landet (18,6 procent).
Fiktive enheder defineres i denne sammenhæng som; personer, der arbejder fra varierende adresser eller egen bopæl, så som hjemmehjælpere, rengøring og personer ansat i vikarbureauer1.
s 26