Odder report - Flipbook - Page 37
Danmarks Statistiks pendlingsstatistikker giver også mulighed for at se på pendlernes uddannelsesniveau, og her er der en klar tendens på landsplan. Jo højere uddannelse, desto mere tilbøjelig er man til at pendle. Tabel 6 viser fordelingen for Odder og her ses det, at denne tendens også
er gældende Odder.
Tabel 6. Ind- og udpendling, Odder kommune, fordelt på uddannelsesniveau 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Dagbefolkningen har arbejdssted i kommunen og natbefolkningen har bopæl i kommunen
47,4 procent af de beskæftigede i Odder i 2018 med en universitetsuddannelse og 44,3 procent
af de beskæftigede med korte eller mellemlange uddannelser var ikke bosat i kommunen. For beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse var 29,2 procent ikke bosat i Odder, mens 28,5
procent af beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelser var indpendlere. Her afviger Odder
kommune altså en smule fra den generelle tendens ved, at flere uden kompetencegivende uddannelse pendler til Odder end beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelser.
For udpendlingen ses det, at 38,4 procent af de bosatte i Odder uden en kompetencegivende
uddannelse og 52,3 procent af personer med en erhvervsfaglig uddannelse pendlede til andre
dele af landet. For personer med en kort eller mellemlang uddannelse var der 63,7 procent af de
bosatte i Odder, som var beskæftiget andet steds, mens 71,5 procent af de universitetsuddannede borgere i Odder arbejdede uden for kommunegrænsen. Altså jo højere et uddannelsesniveau,
des større tilbøjelighed til at pendle ud af kommunen.
Erhvervshus Midtjylland
s 37