Odder report - Flipbook - Page 47
Der var i alt 1.238 virksomheder i Odder i 2018. Handel var størst med 164 virksomheder, hvilket
svarer til 13,2 procent af virksomhedsbestanden, mens finansiering, forsikring og ejendomshandel
med 161 virksomheder udgør 13,0 procent. Bygge og anlæg, videnservice og landbrug, skovbrug
og fiskeri følger efter med omkring 130 virksomheder hver især.
Der var som nævnt 71 iværksættere i 2018. Her tegner bygge og anlæg sig for de 13 iværksættere, videnservice følger lige efter med 12 iværksættere, mens der var 9 iværksættere inden for
handelsbranchen.
Odder havde syv Gazeller. To af disse var i industrivirksomheder. Foruden dem var der fem brancher med én enkelt Gazelle.
Endelig viser tabellen også vækstlagsvirksomhederne. Dem var der 14 af i alt. Igen er det industri, der fylder med fire vækstlagsvirksomheder, hvilket svarer til 28,6 procent af alle kommunens
vækstlagsvirksomheder. Landbrug, skovbrug og fiskeri og handel tegnede sig hver for tre virksomheder i vækstlaget.
Samlet set efterlader det et billede af én udpræget vækstbranche i Odder. Det er industri. 6,2 procent af virksomhederne i Odder var i industri. Det er ikke i industrien, at vi finder iværksætterne
med 5,6 procent af kommunens iværksættere. Men vækstvirksomhederne er en anden historie.
Her overpræsterer industri i forhold til branchens andel af virksomheder generelt. 28,6 procent af
såvel Gazeller som vækstlagsvirksomheder findes i industrien.
Odder var i 2018 hjemsted for 1,8 procent af den samlede virksomhedsbestand i Region Midtjylland, 1,8 procent af regionens iværksættere, 1,3 procent af Gazeller og 1,2 procent af vækstlagsvirksomhederne. n
2 Vækstlagsvirksomheder er virksomheder, der i perioden fra 2016 til 2018 har haft en årlig gennemsnitlig vækst i års-værk på 20 procent eller derover, og i 2018 har mindst 5 ansatte. Reference: Profilanalysen 2019
Erhvervshus Midtjylland
s 47