Randers report (sidevis) - Flipbook - Page 32
Figur 6. Beskæftigelsesvæksten i den private sektor, fordelt på uddannelsesniveau og område,
2013-2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Ses der nærmere på, hvordan udviklingen i uddannelsesniveau har været i Randers i perioden
2013 til 2018, er der mange lighedspunkter med den generelle udvikling i Danmark. Udviklingen
går dog lidt langsommere i Randers end regionalt og nationalt, jf. figur 6.
Randers har haft en lavere vækst i beskæftigelse end den generelle udvikling, som ses i Region
Midtjylland og hele landet. Regionen og hele landet er vokset med 7,5 procent. Randers har som
tidligere nævnt haft en vækst på 4,2 procent.
I gruppen af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse har der været en lille tilbagegang
på 0,4 procent mod 2,6 procent vækst regionalt såvel som nationalt.
Gruppen af beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelser er vokset med 1,2 procent, mens der
har været en vækst i regionen på 2,4 procent. På landsplan er blevet 0,9 procent flere beskæftigede med erhvervsfaglig uddannelse.
For de korte og mellemlange uddannelser er væksten 10,1 procent i Randers. I regionen er den
13,7 procent, mens den på landsplan er 12,7 procent.
s 32
Endelig er der gruppen universitetsuddannede, som i perioden er vokset med 24,3 procent i Randers.
Det er en lidt lavere vækst end i Region Midtjylland (26,9 procent) og hele landet (28,6 procent). n