Randers report (sidevis) - Flipbook - Page 38
Afhængig af hvordan man anskuer det, svinger iværksætteraktiviteten i Randers i 2018 mellem
264 nye, reelle virksomheder og måske fire-fem gange så mange nye registreringer i CVR. Ses der
på iværksætteraktivitet i sammenhæng med økonomisk vækst og beskæftigelsesudvikling, hersker
der ikke tvivl om, at Danmarks Statistiks afgrænsning af reelle virksomheder giver det mest retvisende billede af iværksætteraktiviteten.
Antallet af iværksættere i Randers faldt markant som følge af finanskrisen. Siden da er det gået op
og ned fra år til år. Gennemsnit for perioden 2009 til 2018 er 243 iværksættere.
Etableringsraten er et mål for fornyelsen af kommunens virksomhedsbestand. Den viser for et
givent år, hvor stor en del af samlede virksomhedsbestand, der er etableret i det givne år med
udgangspunkt i reelle virksomheder. Figur 9 viser etableringsraterne i Region Midtjyllands 19 kommuner.
Figur 9. Etableringsrater efter område, 2018
Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase og Generel Firmastatistik.
Bearbejdet af eStatistik
s 38