Randers report (sidevis) - Flipbook - Page 46
Vækst i omsætning og eksport
Figur 13. Andelen af virksomheder med eksport, opgjort efter område, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på Generel Firmastatistik. Beregninger foretaget
af eStatistik. Virksomheder har eksportaktivitet, når de indberetter eksportomsætning til Skat.
Eksport er vigtig i bestræbelserne på vækst i Danmark. Mulighederne på hjemmemarkedet kan qua
landets størrelse være en begrænsende faktor og derfor er det ofte nødvendigt at kigge uden for
landets grænser, når landets virksomheder skal skaleres. Hvor meget fylder eksportvirksomhederne så i kommunens erhvervslandsskab?
Figur 13 viser, hvor stor en andel af virksomheder, der har eksportaktiviteter. Eksportaktivitet defineres i denne sammenhæng som en registreret eksportomsætning i virksomhedens indberetninger
til Skat. Her ses det, at 12,9 procent af Randers Kommunes virksomheder eksporterer. I Region
Midtjylland drejer det sig om 13,3 procent og på landsplan 13,4 procent.
Dermed er Randers placeret lige under det gennemsnitlige niveau, når det kommer til andel af virksomheder med eksport. Størstedelen af kommunerne i Region Midtjylland befinder sig i det brede
midterfelt mellem 14,7 procent og 12,0 procent.
s 46