Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 12
Erhvervsmæssige styrker
– som Ringkøbing-Skjern selv peger på
Styrkepositioner
Der er 4 erhvervsmæssige styrkepositioner,
hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har en høj
koncentration af virksomheder og samtidig de
bedste muligheder for vækst.
De fire styrkepositioner er:
•
•
•
•
Fødevarer
Turisme
Produktionsindustri
Grøn omstilling og cirkulær økonomi
Fødevarer
Ringkøbing-Skjern Kommune har en stor
koncentration af såvel konventionelle som
økologiske landbrug og fødevareforarbejdning.
Samtidig beskæftiger en række iværksættere
og især mindre virksomheder sig med lokal fødevare- og nicheproduktion i tæt samspil med
områdets spisesteder.
Turisme
Ringkøbing-Skjern Kommune har Vesterhavet,
klitterne, fjordene og de åbne vidder - og den
smukke og unikke natur har igennem mange år
gjort kommunen til en af de største turistdestinationer i Danmark.
Produktionsindustri
Ringkøbing-Skjern Kommune har en stor
styrke inden for industriel produktion, hvor
især vindmølleproduktion er en stor drivkraft.
Ringkøbing-Skjern har højt specialiserede og
udviklingsorienterede internationale maskinog metalforarbejdende virksomheder, hvoraf
mange eksporterer og er leverandører til store
internationale virksomheder. Ringkøbing-Skjern
har den højeste produktivitet i Danmark - og
BNP pr. indbygger er 23 procent højere end
landsgennemsnittet.
Grøn omstilling og cirkulær økonomi
Ringkøbing-Skjern er førende i Danmark inden for vedvarende energi og grøn omstilling,
og om få år er Ringkøbing-Skjern 100 procent
selvforsynende med vedvarende energi. Verdens største vindmølleproducent er grundlagt i
kommunen og er kommunens største arbejds-
s 12
plads. Virksomheder, der etablerer sig i kommunen, kan se frem til at kunne anvende grøn
og vedvarende energi - til gavn for klimaet og
miljøet. Ringkøbing-Skjern Kommune hjælper aktivt virksomheder med grøn omstilling,
og kommunen samarbejder med virksomheder, eksperter og borgere om grøn omstilling.
Sammen har alle aktører opbygget solide
kompetencer inden for vind, sol, biogas og
energieffektivisering. Kommunens store energiproducerende parker inden for netop vind, sol
og biogas giver derudover nye udviklingsmuligheder for produktion, elektrificering og energilagring.
Erhvervsvenlig kommune
For 7. år i træk er Ringkøbing-Skjern Kommune rykket fremad i Dansk Industris måling
af erhvervsvenligheden i landets kommuner.
I 2018 opnåede Ringkøbing-Skjern Kommune
en 5.plads og i 2019 blev det til en samlet 3.
plads. Ringkøbing-Skjern Kommune kommer
på en førsteplads, når det gælder vurderingen
af den kommunale sagsbehandling.
Høj beskæftigelsesfrekvens
Der var i Ringkøbing-Skjern Kommune en beskæftigelsesfrekvens på 77,7 procent i 2018,
hvor den på landsplan var 74,5 procent. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som, andelen
af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som
er i arbejde.
Ledigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune har
været faldende siden 2010, hvor den som følge
af finanskrisen toppede med 6,2 procent. I oktober 2019 var der en ledighed på 2,4 procent
af arbejdsstyrken.
Stærke lokale fællesskaber
Ringkøbing-Skjern Kommune har stærke lokalsamfund, hvor der er fokus på at hjælpe hinanden og løfte i flok. Der er stor idérigdom og
handlekraft i hele kommunen hos såvel borgere
som virksomheder. Der er samtidig et aktivt
Erhvervsråd med mange aktiviteter, som oplever fremgang i medlemstallet – i 2019 var der
således 556 medlemmer. n