Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 17
Grøn omstilling og cirkulær
økonomi som indsatsområde
Energi
Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet
en energipolitik og handlingsplanerne
findes her
Ringkøbing-Skjern Kommune har, som tidligere
nævnt, en målsætning om at have Danmarks
grønneste erhvervsliv. Grøn omstilling og cirkulær økonomi fremhæves også af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som en af de centrale
drivkræfter for vækst, i strategien for erhvervsfremme i Danmark 2020-2023.
Der er igangsat mange initiativer indenfor grøn
omstilling, og Ringkøbing-Skjern Kommune er
tæt på at være 70 procent selvforsynende med
vedvarende energi, viser de nyeste energiregnskaber, fra 2018. Samtidig er CO2-udledningen
reduceret med 82 procent siden 2007. Ringkøbing-Skjern Kommune har en målsætning
om at være 100 procent selvforsynende med
vedvarende energi i 2020 og være 100 procent
fossilfri i 2040.
Energiplanen frem mod 2023 har indsatsområder som effektiv udnyttelse af energi, ren
el til opvarmning og industri, lagring og smart
energiforbrug, grøn transport, effektiv biomasseanvendelse foruden planerne om et energilaboratorium.
GRO - Grøn Ressource Optimering
Gennem GRO vejledes lokale virksomheder
i grøn omstilling i form af energioptimering,
ressourceudnyttelse og veluddannede medarbejdere. Det er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern
Kommune og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Samarbejdet udspringer af et
ønske om at leve op til FN’s verdensmål.
Målet er at forbedre den enkelte virksomheds
konkurrenceevne og vækstmuligheder med
ressourceoptimering, grønne forretningsmodeller og bæredygtige arbejdsprocesser.
Projektet kører fortsat, og der er opnået rigtig gode effekter og resultater sammen med
virksomhederne. Der blev ved afslutningen af
det første 3-årige projektforløb lavet en evaluering, ultimo december 2017. Denne evaluering
viser, at der i perioden har været besøgt 190
virksomheder, og projektet har henvist 110
virksomheder til Scanenergi med tilbud om
gratis energieftersyn/rapport. 72 procent af
de besøgte virksomheder har fået hjælp inden
for energi, ressource- og procesoptimering og
erhvervsfremme generelt. Scanenergi har gennemført energitjek i 67 virksomheder med bl.a.
følgende resultater:
• Der er anvist besparelser på 5.631.796
kWh/år
• Der er anvist en samlet årlig besparelse
på 3.537.853. kr./år
• Der er gennemført en samlet besparelse
på 900.267 kWh/år (Målsætning:
500.000 kWh)
Projektet er herefter fortsat med endnu flere
energioptimeringsaktiviteter.
GRO-projektet har været en stor succes og
er blevet bredt anerkendt – derfor har det
også dannet grundlag for det regionale projekt ECSMV, som står for ”Energieffektivitet
og CO2-besparelser i virksomheder i Region
Midtjylland”.
Læs nærmere om ECSMV her
Westwind 24 - Målsætningen er at skabe
verdens mest omtalte og innovative begivenhed for eldrevne køretøjer
Der arbejdes på, at der skabes verdens mest
omtalte og innovative event for eldrevne køretøjer. En kombination af et 24-timers race, ekspertkonference og folkefest skal tiltrække de
absolut førende leverandører og bilproducenter
inden for grøn transport.
Det er komiker Jan Gintberg og journalist
Anders Agger, som har fået idéen, der nu
skal gennemføres i et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ansat en
projektleder. Eventet skal finde sted i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Se nærmere her
Erhvervshus Midtjylland
s 17