Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 27
Som følge af den lavere andel af beskæftigelse blandt virksomheder med mere end 100 ansatte,
har Ringkøbing-Skjern Kommune relativt til regionen og hele landet en større andel af beskæftigede på de mindre arbejdssteder, men også de mellemstore arbejdssteder med mellem 50 og 99
ansatte, skiller sig ud i forhold til regionen og hele landet. 18,3 procent af beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune er på arbejdssteder af denne størrelse, mens 14,0 procent af regionens
beskæftigelse er på mellemstore arbejdssteder og 13,5 procent af hele landets beskæftigelse er at
finde her.
Ringkøbing-Skjern Kommune har ydermere en betragtelig større andel af beskæftigelsen på arbejdssteder med 1-4 ansatte og 5-9 ansatte end såvel det regionale som det nationale niveau,
mens der for størrelseskategorierne 10-19 og 20-49 ansatte er stor sammenlignelighed mellem
Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland og hele landet generelt. Det samme gør sig gældende for beskæftigelsen på fiktive enheder. Fiktive enheder defineres i denne sammenhæng som;
personer, der arbejder fra varierende adresser eller egen bopæl, så som hjemmehjælpere, rengøring og personer ansat i vikarbureauer.
Tabel 1. Udvikling i antal job opgjort efter arbejdsstedsstørrelse og område 2015-2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. ERHV indeholder såvel lønmodtagere
som selvstændige og alle job en beskæftiget måtte have.
* Mikrovirksomheder er virksomheder med 1-9 ansatte
* Små virksomheder er virksomheder med 10-49 ansatte
* Mellemstore og store virksomheder er virksomheder med 50 eller flere ansatte.
* Fiktive arbejdssteder defineres som personer, der arbejder fra varierende adresser eller egen
bopæl så som hjemmehjælpere, rengøring og personer ansat i vikarbureauer.
Beskæftigelsesudviklingen fordelt på arbejdsstedsstørrelser indikerer, at det er de mellemstore og
store virksomheder, der leverer beskæftigelsesvæksten i Ringkøbing-Skjern Kommune, da beskæftigelsen her er vokset med 7,7 procent i perioden 2015 til 2018, jf. tabel 1.
En lignende udvikling ses i både Region Midtjylland og hele landet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de små virksomheder med 10-49 ansatte ikke har haft lige så stor beskæftigelsesvækst
i Ringkøbing-Skjern Kommune som regionalt og nationalt. Kommunens vækst er her 1,7 procent
mod 5,9 procent i Danmark generelt og 7,3 procent i Region Midtjylland.
Ringkøbing-Skjern Kommune adskiller sig yderligere, når det kommer til udviklingen på de fiktive
arbejdssteder, hvor der er registreret en tilbagegang på 11,6 procent. Fiktive arbejdssteder udgør
imidlertid kun 4,2 procent af den private beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, en negativ
vækst på 11,6 procent er således ikke udtryk for en stor tilbagegang i absolutte tal.
s 27