Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 29
Tabel 2. Detaljeret erhvervsstruktur, arbejdspladser Ringkøbing-Skjern Kommune,
fordelt på ressourceområder, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til
en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede
delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er
andelen mindst tre gange så stor.
Styrkepositioner rummer som nævnt alle led i værdikæden. Fra primære erhverv, som eksempelvis landbrug over fremstillingserhverv, støtteerhverv og endelig serviceerhvervene. I tabel 2
er beskæftigelse fordelt på disse grupper, og de steder, hvor der er flere end landsgennemsnittet
beskæftiget, er markeret med en farve. Dermed fremstår Ringkøbing-Skjern Kommunes specialiserede områder.
Ringkøbing-Skjern Kommunes mange beskæftigede indenfor styrkepositionen ’Fødevarer’ bevirker,
at kommunen opnår en erhvervsspecialisering indenfor denne styrkeposition, hvor der relativt i
forhold til landsgennemsnittet er flere beskæftigede i alle værdikædens led – fra jord til bord. I alt
var der 6.201 beskæftigede indenfor ’Fødevarer’ i 2018, hvilket bidrager til en erhvervsspecialisering, jf. tabel 2. For hver 100 beskæftigede på landsplan indenfor fødevarer er der således næsten
dobbelt så mange i Ringkøbing-Skjern Kommune – helt nøjagtigt 198. Særligt de primære erhverv
og fremstillingserhvervene indenfor fødevarer er specialiserede med henholdsvis 298 og 265 beskæftigede for hver 100 beskæftigede på landsplan.
Generelt er der på tværs af styrkepositionerne en høj grad af specialisering indenfor de primære
erhverv og fremstillingserhvervene i Ringkøbing-Skjern Kommune, og kun indenfor ’It/kommunikation’ og ’Medico/Sundhed’, er kommunen ikke specialiseret i primære erhverv eller fremstillingserhverv. Overordnet set er der for hver 100 beskæftigede på landsplan indenfor de primære
erhverv 271 beskæftigede i Ringkøbing-Skjern Kommune. På samme vis er der 230 beskæftigede
indenfor fremstillingserhvervene i Ringkøbing-Skjern Kommune for 100 på landsplan.
s 29