Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 39
Ringkøbing-Skjern kommunes iværksættere er få men sejlivede
Mange af landets kommuner ønsker et dynamisk iværksættermiljø, hvor iværksætteraktiviteten
kan bidrage til økonomisk vækst og øget beskæftigelse i kommunen. Iværksætteraktiviteten måles
i nedenstående på baggrund af de nye reelle virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nye
reelle virksomheder defineres i denne sammenhæng som virksomheder, der i etableringsåret kan
præstere, hvad der svarer til et halvt årsværk. På baggrund af denne definitoriske afgrænsning
fremgår det af figur 8, at der i 2018 er 131 reelle nye virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Figur 8. Nye reelle virksomheder i Ringkøbing-Skjern kommune, 2008-2018
Kilde: Danmarks Statistiks iværksætterdatabase
*En reel virksomhed er ifølge Danmarks Statistik en virksomhed der i etableringsåret kan
præstere hvad der svarer til et halvt årsværk
Iværksætteraktiviteten i Ringkøbing-Skjern Kommune har, jf. figur 8, fundet et forholdsvist stabilt
leje efter dykket forårsaget af finanskrisen i 2008. Der er således kun mindre udsving fra år til år
i antallet af nye reelle virksomheder, men gennemsnitligt er der blevet etableret omkring 140 nye,
reelle virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune de seneste år. Det er stadig et stykke under niveauet fra før finanskrisen, hvor der blev etableret omkring 200 nye, reelle virksomheder om året.
Erhvervshus Midtjylland
s 39