Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 41
Figur 10. Overlevelsesrater efter område, 2009-2018
Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase samt diverse erhvervsregistre.
Det er på den baggrund interessant at undersøge, hvor mange af de nystartede (reelle) virksomheder, der overlever. Til dette formål opereres der med tre- og femårige overlevelsesrater, der udtrykker, hvor stor en andel af nystartede virksomheder, der er i live henholdsvis tre og fem år efter
etableringen. Udviklingen i overlevelsesrater for Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland
og hele landet fremgår af figur 10.
Overordnet indikerer figur 10, at iværksætterne i Ringkøbing-Skjern Kommune er meget dygtige
til at overleve. Etableringsraten er således forholdsvist lav, men til gengæld er kommunens iværksættere mere robuste end gennemsnittet regionalt og nationalt.
Den treårige overlevelsesrate i Ringkøbing-Skjern Kommune var i 2018 på hele 87,6 procent. Det
er markant højere end såvel Region Midtjylland, hvor 80,9 procent af iværksættere stiftet tre år
tidligere var i live, og hele landet, hvor tallet var 79,0 procent. Set over hele perioden ligger Ringkøbing-Skjern Kommune konstant over det regionale og nationale niveau.
Samme tendens fremgår af den femårige etableringsrate. I 2018 var den 71,7 procent, mens regionens var 66,7 procent og hele landet 63,2 procent.
s 41