Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 47
Der var i alt 3.523 virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2018. Dermed er kommunen
hjemsted for 5,1 procent af Region Midtjyllands virksomheder. Flest virksomheder er der i branchen ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’, hvor der i 2018 var registreret 873 virksomheder. Det svarer
til knap en fjerdedel af kommunens virksomheder. ’Finansiering, forsikring og ejendomshandel’ er
med 561 virksomheder den næststørste branche, herefter følger ’Handel’ med 421 og ’Bygge og
anlæg’ med 370.
Der er, som det fremgik af tabel 7, 131 iværksættere i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2018, jf. tabel 8. De udgør 3,3 procent af regionens samlede antal iværksættere. I forhold til kommunes andel
af regionens virksomheder er det en underrepræsentation af iværksættere. Den største iværksætterbranche målt på antal virksomheder er ’Bygge og anlæg’ med 20 iværksættervirksomheder.
’Handel’ og ’Finansiering, forsikring og ejendomshandel’ havde næstflest iværksættere med 17,
’Landbrug, skovbrug og fiskeri’ havde 16.
Med fokus på vækstvirksomhederne, fremgår det af tabel 8, at der var 18 gazeller i 2018, hvilket
svarer til 3,4 procent af regionens samlede antal gazeller. Igen er der altså en underrepræsentation
i Ringkøbing-Skjern Kommune, når man holder det op mod kommunens andel af virksomheder.
’Bygge og anlæg’ var med fem gazeller, den branche med flest gazeller i Ringkøbing-Skjern Kommune, i 2018. ’Industri’ og ’Handel’ havde hver især fire gazeller.
Der var i alt 54 vækstlagsvirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2018. Det svarer til en
andel af regionens vækstlagsvirksomheder på 4,8 procent. Set i forhold til kommunens andel af
virksomheder er det en mere repræsentativ andel end, hvad angår iværksættere og Gazeller.
Flest vækstlagsvirksomheder er der indenfor ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’, hvor der var 17, i
2018. ’Handel’ tegner sig for 9 vækstlagsvirksomheder og ’Industri’ har 7.
Generelt kan brancherne ’Industri’, ’Bygge og anlæg’, ’Handel’ og ’Transport’ fremhæves som de
bedste vækstbrancher i Ringkøbing-Skjern Kommune. De har alle en andel af iværksættere, gazeller og vækstlagsvirksomheder, der er højere eller på niveau med deres andel af virksomheder i
kommunen. n
Erhvervshus Midtjylland
s 47