Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 53
Figur 18. Befolkningspyramide, Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern kommune, relativt
for-delt på alder, 2020K1
Kilde: Danmarks Statistik Folketal FOLK1A. Beregninger foretaget af eStatistik.
Ringkøbing-Skjern Kommunes befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper i perioden 1. kvartal
2012 til 1. kvartal 2020, jf. figur 18, ligner udviklingen i Region Midtjylland. Mest bemærkelsesværdigt er en lavere andel af personer i alderen 20-29 år i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet
med regionen. 9,5 procent af befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune var i denne aldersgruppe i første kvartal 2020, hvorimod 14,2 procent af befolkningen i Region Midtjylland var i aldersgruppen 20-29 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at personer i denne aldersgruppe
flytter til de større uddannelsesbyer for at få sig en uddannelse. Hvad angår befolkningen i den
erhvervsaktive alder 20-69 år er befolkningsandelen lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end regionalt for alle kategorier med undtagelse af aldersgruppen 60-69 år. Endvidere viser befolkningspyramiden, at andelen af ældre er større i Ringkøbing-Skjern Kommune end i regionen.
s 53