Ringkøbing-Skjern report - Flipbook - Page 58
Kigger vi på branchefordelingen af vejledninger i Ringkøbing-Skjern, ses det, at ’Handel og Transport mv.’ ’Industri mv.’ og ’Videnservice’ er størst blandt de vejledte iværksættere. For de etablerede virksomheder var det ’Industri mv.’, ’Handel og transport mv.’ og ’Kultur, fritid og anden service’,
der tegnede sig for størstedelen af vejledningerne.
Vender vi blikket mod den specialiserede vejledning i Ringkøbing-Skjern, ses det, at 3 procent af
kommunens iværksættere modtog specialiseret vejledning i 2019. For de etablerede virksomheder
drejede det sig om 2 procent, mens den specialiserede vejledning nåede 13 procent af vækstlaget,
jf. figur 1.2.
Generelt modtog 4 procent af Region Midtjyllands iværksættere specialiseret vejledning, mens 2
procent af de etablerede virksomheder og 12 procent af vækstlaget ligeledes modtog specialiseret
vejledning. Den specialiserede vejledning i Ringkøbing-Skjern er altså meget sammenlignelig med
det generelle niveau i regionen.
Figur 1.2
Andel der har modtaget specialiseret vejledning, 2019
Kilde: eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Branchefordelingen for den specialiserede vejledning i Ringkøbing-Skjern viser, at ’Handel og transport mv.’, ’Industri mv.’ og ’Operationel service’ er størst blandt de vejledte iværksættere. Kigger
vi på de etablerede virksomheder, er det brancherne ’Industri mv.’, ’Handel og transport mv.’ samt
’Landbrug, skovbrug og fiskeri’ og ’Operationel service’, der dominerer. n
s 58